Salgskonsulent med ambitioner søges til salg af B2B salg

Evner du at tænke kreativt og er du opsøgende og nysgerrig af natur? Kan du etablere og vedligeholde stærke relationer i et konkurrencepræget marked? Så er det måske dig vi søger som vores nye salgskonsulent til varetagelse af egne kunder fra start til slut.

Kort om stillingen

I Gleco A/S har vi vores egen måde at gøre tingene på, og hver enkelt salgskonsulent har ansvaret for egne kunder fra start til slut. Det vil sige fra første kontakt med kunden, specificering af produkter, indkøb af kundens produkt i Asien, og meddelelser til kunden omkring levering. Det betyder at vi kender vores kunder godt, og at vi fremstår seriøse og veluddannede i vores dialog med kunden. Som salgskonsulent får du derfor et stort ansvar for egne kunder, og med dit drive og engagement vil du med tiden få en nøglerolle i vores organisation.

Som salgskonsulent vil du, med reference til salgsdirektøren, selvstændigt opbygge og videreudvikle salget af vores produkter. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Slangerup, hvor du møder når du ikke afholder kundemøder. Dit ansvarsområde består af følgende:

• Booking af egne møder hos potentielle og eksisterende kunder
• Fabriksbesøg hos kunder i hele Danmark
• Dialog om produkter og hvad der skal tilbydes
• Udarbejdelse af detaljerede specifikationer
• Salg af samlet løsning til kunden
• Opfølgning på leverancer og kvalitet
• Forhandling overfor producenter, for at tilbyde bedst mulige til kunden
• Markedsrapportering til din leder vha. salgsmøder
• Sambesøg med salgsansvarlig
• Løbende dialog om kvaliteter og konstruktioner

Om dig

Du har erfaring med at sælge kundetilpassede løsninger B2B, gerne indenfor emballage. Du har erfaring i at bruge CRM samt eksempelvis Bisnode markedsdata til at finde nye emner. Ved hjælp af dit engagement og store drive formår du at inspirere og motivere dine kunder til at det er dig der skal bruges når de vælger fremadrettet leverandør. Du bliver motiveret af at optimere for dine kunder, og du forstår at strategisk salg drejer sig om at øge din kundes konkurrenceevne.

Du er som person struktureret og vedholdende og lader dig ikke slå ud af længere salgsprocesser. Du er positiv og tålmodig, og ved at det lange seje træk er det eneste der virker.

Om os

Gleco A/S er en velkonsolideret mindre familieejet virksomhed. Vi tilstræber at gøre tingene på vores egen måde, og har stor succes med dette. Vi laver bigbags (FIBC) til den Skandinaviske industri og er den største spiller på det danske marked. Vi ønsker at udvide vores kundeportefølje, for at sikre at holde denne position.

Vi tilbyder

En fuldtidsstilling med en fleksibel hverdag med henholdsvis kundebesøg og dage på kontoret. Noget rejsetid må forventes (ca. 6-8 salgsmøder pr. 14 dage) da store dele af vores nuværende og potentielle kunder er beliggende på Fyn og i Jylland. Her forventes det at du overnatter for at effektivisere dine rejser. Du vil overtage en del kunder i dette område, så du har noget at starte op på.

Derudover tilbyder vi:

• Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med plads til den enkelte.
• God grundløn + provision og pension, som fastsættes ift. dine kompetencer.
• Mulighed for at præge egen hverdag.
• Betalt frokostpause på 30 min.

Hvad nu?

Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en motiveret ansøgning samt cv og diverse relevante bilag, til salgsdirektør Stefan Paludan. Du er selvfølgelig også velkommen med dine spørgsmål. Vi ønsker at stillingen besættes hurtigst muligt, men venter gerne på den rigtige.

Send din ansøgning samt CV til sp@gleco.dk.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:

Sales

Stefan Paludan Stefan Paludan      
Sales Director 

+45 4816 5311
+45 2218 5311
sp@gleco.dk