Salgs- og leveringsbetingelser
Kære kunde,
Her kan du læse om vores generelle salgs- og leveringsbetingelser såvel som betingelser for web-salg.
GENERELLE BETINGELSER:
Tilbud/ordre
Alle tilbud er fritblivende. Enhver ordre accepteres under forbehold af strejke, lockout, uforudsete importrestriktioner, ulykkestilfælde, forsinket eller manglende tilførsel af kontraherede varer, krig og anden force majeure samt ændringer i de på ordrebekræftelsens dato gældende relevante valutakurser, afgifter, toldsatser, fragtrater og råvarepriser.
Reklamationer
Eventuelle reklamationer skal gøres gældende senest 8 dage efter leveringsdato.
Erstatning
Gleco A/S påtager sig i intet tilfælde, herunder hændelig skade og skade forvoldt ved simpel uagtsomhed, erstatningspligt udover den for vedkommende vare/tjenesteydelse fakturerede værdi.
Gleco’s ansvar omfatter ikke driftstab, tidstab, avancetab, eller lignende indirekte tab eller krav, der rejses mere end 6 måneder efter købers overtagelse af varen/tjenesteydelsen.
******************************
WEB-SHOP:
Priser
Alle priser er i danske kroner inklusive 25% moms.
Gleco tager forbehold for prisfejl, prisændringer, tastefejl og udsolgte varer.
Levering
Vi tilstræber at levere inden for 3 dage. I tilfælde af bestillingsvarer kan der dog gå noget længere tid, men i så fald vil du blive kontaktet herom.
Vi beregner et fragtgebyr på kr. 75,- inkl. moms uanset godsmængde.
I tilfælde af særlige/specielle ønsker til leveringsform kan der blive tale om extraordinære fragtgebyrer, dog ikke uden forudgående aftale.
Alle forsendelser sendes med Post Danmark eller fragtmand. Levering af varer fra Gleco anses for sket, når Post Danmark eller fragtmand har anmeldt forsendelsen på leveringsadressen. Risikoen for varer købt hos Gleco overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet.
NB: Vær opmærksom på, at der skal kvitteres ved modtagelse. Ved manglende kvittering tager posten/fragtmanden godset med retur, hvorefter det kan afhentes på nærmeste posthus/fragtcentral. Alternativt kan du give tilladelse til, at varerne må afleveres uden kvittering. Dette gøres under "Dine kommentarer" når du godkender ordren (step 4 i bestillingsforløbet). Levering, som efter købers ønske stilles uden kvittering, er for købers egen risiko ved eventuelle mangler eller beskadigelse.
Bestilling
Inden du afslutter et køb og godkender ordren, vil du altid få vist en oversigt over de varer, der bestilles.
Når du har gennemført din bestilling, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på e-mail, der indeholder aftalen mellem dig og Gleco. Du vil sammen med dine varer modtage en faktura, som er den endelige prisaftale mellem dig og Gleco.
Betaling
Hos Gleco kan du betale med en række betalingskort. Det er gratis at benytte betalingskort, idet Gleco betaler alle gebyrer.
Ved betaling bliver du bedt om at indtaste dit kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Data, der sendes i forbindelse med betaling med kreditkort, er krypterede (SSL), og kun PBS kan læse disse. Hverken Gleco eller andre har mulighed for at læse dataene. Beløbet for dine varer trækkes først, når varerne afsendes fra Gleco.
Følgende betalingskort kan benyttes hos Gleco:
- Dankort
- MasterCard
- Visa
- Visa Electron
- JCB
Udland
De nævnte leveringsbetingelser gælder kun for levering i Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland). Ved levering til udlandet beregnes fragt afhængig af distination - kontakt os for nærmere information.



